ComonSense.org - seneste aktiviteter.
Om ComonSense
Hvem står bag?
Profiler
Hvorfor?
Målsætninger
Kontakt
Work in progress
Opgave nr.: 290208 - 1 Passiv hus
Opgave nr.: 270208 - 1 Gratis energi
Opgave nr.: 220208 - 1 Unødige gaver
Opgave nr.: 170208 -1 Stop savene
Opgave nr.: 150208 - 2 Trafikreklame
Opgave nr.: 150208 - 1 Adwords.
Opgave nr.: 010208 - 1 Oplysensende fjernsyn
Opgave nr.: 180108 - 1 "Global opvarmning" for alle
Opgave nr.: 120108 - 1 Pavens medansvar
Opgave nr.: 010607 - 1 Pengene kun online
Stillinger
Hvad er en Krise?
P l a n
Ad 1: Vi griber ind...
Ad 2: Vi sænker forbrug...
Ad 3: Vi øger kvalitet...
Ad 4: Vi digitaliserer...
Ad 5: Vi planter træer...
Ad 6: Vi holder fri...
Aktuelt tema
Arkiv af aktuelt tema
Kampagner
Annoncekampagne
Trafikkampagne
Links
Nyheder
Jeg kan godt lide penge
Events
Løsninger
Skovplan DK vers.1.0
Fakta
Skovrejsningsplanen
Danmarkskort
Produkter
Infrastruktur
Socialforhold
Downloads
Debatforum
De gør noget
Uffe Hjordt
Lars Aarup
Hanshenrik Samuelsen
Jonna Vejrup Carlsen
- og de gør noget forkert ...
Galleri
Annoncer
Langt ude i skoven
ComonSense.org - seneste aktiviteter.
>
Kampagner
>
Nyheder
> Jeg kan godt lide penge
Navigation
ComonSense.org - seneste aktiviteter.
P l a n
Aktuelt tema
Kampagner
Annoncekampagne
Trafikkampagne
Links
Nyheder
Jeg kan godt lide penge
Events
Løsninger
Debatforum
De gør noget
Galleri
Sitemap
Print version
Mailform
Login
Sidst opdateret:
14/08 2008 11:54:42
[cp]
Jeg kan godt lide penge
Af Lars Aarup,
redaktør af månedsmagasinet Samvirke,
FDB Danmark
Penge giver os mulighed for at omsætte
vores arbejdskraft til andet end det, vi
selv kan lave med vores to hænder.
Penge giver tryghed, når det lykkes at
få lidt lagt til side. Og penge gør det
også muligt at låne, når man har brug
for det, og betale, når man har råd til
det. Pragtfuldt.
Men det er dyrt for samfundet at håndtere
penge. Pengesedlerne skal trykkes,
transporteres, tælles, deponeres og tælles
igen og igen. Og hele tiden skal de være
omgærdet af sikkerhedsforanstaltninger,
pengetransportfirmaer, kameraovervågning
og pengeskabe.
Set i det lys kan man egentlig godt undre
sig lidt over, hvorfor bankerne lægger
gebyr på Dankort-betalinger, når
pengesedlerne i virkeligheden er langt
dyrere at have med at gøre.
Skattesvindlere har også brug for kontanter.
Hverken den sorte rengøring, vinduespudseren
eller søndagshåndværkerne tager Dankort – og
det samme gælder nogle brugtvognshandlere,
loppemarkeder, lagersalg, outlets og de
fleste sælgere i Den Blå Avis.
Heller ikke de mere hardcore kriminelle
– hælere, kvindehandlere, narkohandlere – er
specielt begejstrede, når kunderne vil betale
med plastikkort.
For det kan jo spores. Hvorimod kontanter – de
lugter ikke. Hvis man tænker lidt over det, så
er pengesedler faktisk en lidt bøvlet måde at
overføre information på. For det
er jo det, en pengeseddel er. Et stykke papir,
med information om, hvor meget du kan købe for.
I bund og grund kunne vi lige så godt klare
vores betalinger ved at sende en sms: »Her er
100 kroner« – hvis altså de 100 kroner
samtidig blev trukket på din konto i banken
og sat ind hos modtageren.
På den anden side giver pengesedlerne
også en vis frihed. Frihed til at købe, hvad
vi vil, uden at nogen kan følge med i det. Der
er jo heller ikke meget ved det, hvis konen kan
gå ind på netbank og se, hvad de øreringe, hun
fik til jul, kostede.
Spørgsmålet er, om friheden er prisen værd – og
hvor høj den pris egentlig er. Om vi alle sammen
ville slippe billigere i skat og undgå en masse
kriminalitet, hvis ikke vi havde pengesedlerne?
Læs alle artikler fra Samvirke her:
18.02.2008: Artikelserie i Coops medlemsblad Samvirke (februarudgave) "Hvor bliver sedlerne af - Danmarks sorte økonomi vokser".
Powered by
CMSimple
| Template Design by
CMSimple-Styles